Henrik Ibsens skrifter

For ordens skyld vil jeg ikke undlade herved at erkende modtagelsen af Deres seneste brev med deri indlagte vexel. Til overlærer Løkke skrev jeg i begyndelsen af Oktober, men har til dato intet svar fået; skulde De træffe ham, så gør De mig måske nok den tjeneste at spørge om han har modtaget mit brev.

Nu begynder jo ​den politiske himmel at se truende ud også i øst. Hvad skal enden blive? Stemningen her er meget trykket, og selv overgivelsen af Metz vakte ikke spor af glæde. Dresden har efter officielle angivelser 15,000 fanger at forsørge, og nu er der anmeldt en ny tilførsel af 4000. I ​lazaretterne ligger 2000 syge og sårede. For ​kejsergarden er der opbygget en storartet barakkelejr strax ovenfor vor bolig, og vi ser dem daglig passere forbi på deres for sundhedens skyld anordnede promenadeture. Ikke kan man se på disse folk, at de har lidt nogen nød i Metz. De er klædte som til en festparade. De hjemsendte ​syge og sårede Sachsere ser ganske anderledes medtagne ud. Franskmændene behandles her meget godt og bærer fangenskabet med en utrolig sorgløshed; jeg har fået det indtryk at mange af dem er vel tilfredse med at være sluppet ​for så godt køb fra affærerne. På ølhusene fører navnlig underofficererne det store ord, ​river ned på ​kejseren, på generalerne og på alt muligt undtagen på sig selv. ​Situationen i Frankrig synes ikke at bekymre dem. Alt dette er imidlertid ganske naturligt for en revolutionær nation uden tugt og uden disciplin. Vi Normænd burde uddrage en lære heraf; thi netop mod en lignende ​indre opløsning er det at karle som Jaabæk, Johan Sverdrup o. s. v. søger at drage vort folk. –

Tør jeg bede Dem godhedsfuldt at fornye mit abonnement på «Morgenbladet» når tiden kommer? Og kan De gøre det fornødne pengeudlæg dertil mod ved nytår at tage Dem betalt af renterne af ​mine penge i kreditkassen? Jeg håber De fører nøjagtigt regnskab over Deres udtællinger, postporto, m. m, for mig, så at jeg ikke foruden det meget bryderi også påfører Dem tab.

Den nye udgave af ​ «Kongs-emnerne» er nu udkommen og 1ste Januar skal stykket gives i Kjøbenhavn. ​I Kristiania arbejder vel begge theatre henimod sin undergang. Adsplittelsen af vore få kunstneriske kræfter kan ikke føre til andet.

Skulde jeg mod formodning ikke endnu engang lade høre fra mig inden nytår, håber jeg at De ligefuldt sender mig ​den sædvanlige vexel når tiden kommer. – Mange hilsener fra os alle!